Kommende Stævner
Nytårsfest søndag den 15. januar 2023 Hotel Harmonien, Nybrogade 2, 4900 Nakskov Pris 295 kr. / ikke medlemmer 345 kr. Drikkevarer for egen regning. Program for dagen: Velkomst kl. 10.30, dans indtil kl.12.00, frokost fra kl. 12.00 - 13.00, dans indtil kaffen kl. 14.30 - 15.00. Efter kaffen dans indtil vi slutter kl. 16.00. Sidste frist for tilmelding og indbetaling er den 09.01.23, indsæt beløbet på konto nr. 6520-4161202. Husk navn og medlemsnr.
Efterårsfest på det nyrenoverede Hotel Nørrevang,
Marielyst Strandvej 32,4873 Væggerløse. Søndag d.9.oktober 2022,vi ankommer til hotellet kl.10.30 og danser indtil frokost buffet kl.12.00.Bagefter dans indtil kaffen bliver serveret kl.14.30, efter kaffen er der dans indtil vi slutter kl.16.00.
Pris pr. kuvert kr.295. Sidste frist for tilmelding og betaling er fredag d.23. september.
På regionens kontonr. 6520- 4161202, husk navn og medlemsnummer til Landsforeningen.
Tidligere stævner
Madkurvsdansedag
Kom til Reventlow på Vestlolland, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde. Onsdag d.31.08.22.
Kl. 10.30 til 16.00
Pak madkurven og tag på skovtur til Reventlow. Vi genser det smukke gamle Ridehus, hvor vi skal danse og spise. Mulighed for et besøg i parken og på Reventlowmuseet i frokostpausen.
Medbring mad, drikkevarer og kaffe.
Pris for hele dagen: For medlemmer kr. 60,- Ikke medlemmer kr. 100,-
Som betales ved tilmelding til regionen på bankkonto nr. 6520 4161202.
Husk at skrive dit navn, by og medlemsnr.
Seniordansere fra andre regioner er meget velkomne.
Annette Pfeffer Røyen tlf. 21669254
Dansens dag
Syd for Strømmen afholder Dansens Dag i Tårs forsamlingshus, Tårsvej 30 4990 Sakskøbing. Fredag d.29.4.22. fra kl. 13-17.
Pris kr. 60,- inkl. Kaffe/te og kage.
Masser af dans
Øl og vand købes på stedet. Dansens Dag er for alle der har lyst til at prøve seniordans.
Tag gerne venner og familie med.
Tilmelding og betaling direkte til Regionen, konto nr. 6520-4161202. Husk! Navn og evt. medlemsnummer.
Forårsfest
Den 6. marts 2022, kl. 13 - 16.30 i Hal A, Sakskøbing
_________________________________
Nytårsstævne søndag den 16.01.2022
På hat med det nye år 2022
Stævnet blev afholdt på Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F.
Menu. Velkomstdrik, let forret og hovedret. Senere kaffe/the med lidt sødt.
Efterårsstævne i Sakskøbing Sportscenter
♪ ♪ ♪ œ P. Hansensvej 15 œ ♪ ♪ ♪
q Søndag d. 31. oktober 2021 – kl. 13:30 – 16.30.
Der deltog 95 i det første stævne, som kunne afholdes efter en alt for lang pause på grund af coronapandemi. Det var fint at kunne mødes igen på tværs af dansestederne på Falster og Lolland.
Mette Gulstad, Knud Erik Petersen og Birte Jakobsen ledede dansene.
Der var masse af kaffe og lækker lagkage.
En rigtig god eftermiddag.
AFLYST: Nytårsfest afholdes den 09. januar 2021 på Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing.
Kl. 11.30: Start med velkomstdrik, derefter
to retters menu, masser af dans, kaffe med "sødt".
Pris 225 kr. (265 kr. for ikke medlemmer)
Tilmelding til din danseleder eller ved betaling til regionen, konto nr. 6520 4161202, senest den 20.12.2020. Husk navn og medlemsnummer.
Aflyst er Dansens dag på Vig-gaarden, 29.04.2020
kl. 10.30 til 15.30
Vigvej 41, 4840 Nørre Alslev
Dans, Buffet, kaffe og lagkage.
Pris 180 kr. for medlemmer af LDSD ellers 220 kr.
Tilmeld ved at betale til Dansekredsen i Nørre Alslev, kontonr. 6140 4125140, husk at skrive navn, eller til din danseleder, senest 20. april.
Aflyst er Højskoledag på Marielyst den 16.05.2020
kl. 10.00 til 16.00
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Dagen starte med en sangtime, derefter er der valgmuligheder, frokostbuffet, igen valg, eftermiddagskaffe og dans til slut. Valgmulighederne formiddag og eftermiddag er mellem foredrag, almindelig seniordans, round-dance eller kvadrilledanse.
Tilmeld ved at indbetale 250 kr. (290 kr. hvis du ikke er medlem af LDSD) til regionens kontonr. 6520 4161202, husk navn, eller til din danseleder,
senest 01.05.2020
AFLYST blev Reventlowstævnet er i år den 20. august 2020.
Forårsstævne i Sakskøbing 29.02.2020 kl. 13.30 til 17.00
Sakskøbing Sportscenter, P. Hansens vej 15, 4990
122 deltagere. Jo, det betyder noget, at der er kommet to nye dansesteder med.
Vi fik masser af god dans, ledet af Anni, Birte og Astrid, samt kaffe og Lagkage.
Nytårsfest / På hat med nytåret
på Sofieskolen, Merkurs Plads 4, 4800 Nykøbing Falster
søndag den 12. januar 2020, kl. 11.30 til 17.00.
Vi var lige præcis 100 deltagere, som kunne nyde den fine opdækning, den gode mad, de gode danse og ikke mindst det gode selskab.
Efterårsstævne i Nakskov Idrætscenter
A.E. Hansens vej 1
Søndag den 27. oktober 2019 kl. 10.30 til 16.00
Frokostbuffet - eftermiddagskaffe og æblekage
Selvfølgelig masser af dejlige danse.
Der var 93 deltagere, Anni Kristiansen, Aase Petersen og Birte Jakobsen ledede dansene.
Madkurvsdansedag torsdag den 29. august i Reventlowparken, Ridehuset
Igen en vellykket dansedag med 80 deltagere.
Anni Kristiansen, Aase Pedersen og Birte Jakobsen ledede dansene.
Dansens dag 29. april.
Vig-Gaarden og Nørre Alslev seniordans inviterede til Åbent hus fra 10.30 - 15.30.
70 mødte op til en rigtig god dag.
Forårsfest i Sakskøbing
Sakskøbing Sportscenter, P. Hansensvej 15, 4990
Lørdag den 2. marts kl. 13.30 til 17.00.
I pausen mellem dansene blev serveret kaffe/te og lagkage.
Højskoledag på Højskolen Marielyst
Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse
Lørdag den 06.04. kl. 10.00 til 16.00
Program:
Velkomst og formiddagskaffe
Sangtime
Valgmuligheder mellem 1. foredrag, 2. almindelig seniordans eller 3. Round Dans
Frokostbuffet
Valgmuligheder igen, denne gang 3. Kvadrilledanse
Eftermiddagskaffe med kage
Fælles afslutningsdans
80 deltagere
Nytårsstævne på Hotel Sakskøbing 2019
Vi kunne glæde os over stor tilslutning til Nytårsfesten, 110. Så stor at hotellet havde haft mere end travlt med at rydde sale og stille op til os. Det var også lige før, at det kneb med, at vi kunne sidde i de to rum og spise og at danse så mange i den fine sal. Nogle danse klarede vi i tre kredse. Men med utrolig godt humør og i god stemning gik det fint.
Birte Jakobsen, Anni Kristiansen, Aase Pedersen og Astrid Johansen ledede dansene.
Efterårsstævne i Vig-gaarden, Vigvej 41, 4840 Nørre Alslev lørdag den 27. oktober 2018, kl. 10.30 til 16.00.
92 dansere var til stævne på Vig-gaarden. Der var godt fyldt op i salen ved dansen, men det gik med to kredse. Mad, kaffe og lagkage var i top.
Selv vand var stillet frem til os.
Annette, Elly, Birte og Astrid ledede dansene.
Madkurvsdansedag i Reventlow
onsdag den 29.08.2018 fra kl. 10.30 - 16.00
Vi pakkede madkurven, fyldte bilen og tog på udflugt på den helt store seniordansemadkurvsdansedag til Reventlow.
Rigtig god tilslutning, masser af gode danse, glæde og godt humør.
Højskoledag med sang, seniordans, foredrag og forplejning. 88 deltagere
Lørdag den 21. april 2018 fra kl. 10.00 til 16.00.
Kl.10.00: formiddagskaffe og velkomst
Kl. 11.30: a. Seniordans i koncertsalen
b. Dans med udfordring
c. Foredrag. "Vores vej til højskolen"
Kl. 12.45: Frokost
Kl. 13.45: a. Seniordans
b. Musikalsk underholdning
Kl. 14.45: Eftermiddagskaffe
Kl. 15.15: Afslutningsdans for alle
Forårsfest lørdag den 3. marts 2018 kl. 13.00 - 16.30. Sakskøbing Sportscenter
Der var tilmeldt 103 til stævnet. Desværre havde vi ugen op til stævnet haft voldsomt snefald, hvilket betød at ca. 20 ikke kom.
Det var et rigtig godt stævne, hvor Else fra Nørre Alslev og Birte fra Nakskov skiftedes til at lede mange gode danse.
Sportscentret viste sig særdeles velegnet til stævne, - så det vil ganske givet kalde på en gentagelse næste år.
Nytårsfest: På hat med nytåret på Sofieskolen, Merkurs Plads 4, 4800 Nykøbing Falster
søndag den 14. januar 2018, kl. 11.30 til 17.00.
Lækkernytårsmenu leveret af Skovkøkkenet som sidste år, samt kaffe og kransekage.
Medbring selv drikkevarer.
Pris for medlemmer af LDSD: 200 kr.
Ikke medlemmer: 240 kr.
Tilmelding og betaling senest den 15. december til din danseleder eller direkte på regionens konto:
6520 4161202. Husk navn og medlemsnummer.
Adgangstegn: En hat på hovedet.
Efterårsstævne i Nykøbing Falster lørdag den 28. oktober 2017 kl.
10.30 til 16.00. Vi var 90 deltagere, der fik en meget fin dansedag.
torsdag den 31. august 2017 kl. 10.30 til 16.00
Sommerstævne i Ridehuset i Reventlowparken,
Der var 70 deltagere, som sidste år.
Aase Petersen, Kirsten Pedersen, Anni Kristiansen og Birte Jakobsen ledede alle de gode danse.
Højskoledag med sang, seniordans, foredrag og forplejning på Dansens Dag
lørdag den 29. april 2017 fra kl. 10.00 til 16.00.
Program:
Formiddagskaffe og velkomst
Fællessang i koncerthuset
Valg mellem almindelig seniordans, historiske danse eller foredrag.
Frokostbuffet inkl. en øl eller vand
Valg mellem almindelig seniordans, dans med udfordringer
Der var 110 deltagere, der havde en god dag.
Forårsstævne i Nørre Alslev
Den 4. marts var der eftermiddagsstævne i Multihallen i Nørre Alslev
De tre Nørre Alslevledere stod for at lede dansene. Der var 110 deltagere, som nød dansen, kaffen, lagkagen og det sociale samvær
Nytårsfest
På utallige opfordringer arrangerede regionen nytårsfest igen.
Det var søndag den 15. januar, på den nye
Sofieskole, Merkurs Plads 4, 4800 Nykøbing.
Her var et meget spændende 5-kantet fællesrum, Pentagon, med fine lydforhold til dansen samt et meget fint kantineområde, hvor vi kunne nyde den lækre nytårsmenu, som Skovkøkkenet stod for.
Bordene var smukt pyntede. Stemningen var fin, dansen som sædvanlig i top.
Alt sammen faktorer, der gør, at vi gentager succesen til næste år, den 14. januar.
Efterårsstævne i Nykøbing Falster, hal 3, Nørre Boulevard 4A,
var den 15. oktober kl. 10.30 - 16.30
117 veloplagte dansere var mødt op til en dag med
Masser af dans, middag og kaffe og lagkage.
Reventlowstævne den 31. august
E ndnu et fint stævne løb af stablen på en smuk solrig sommerdag. 70 dansere havde en god dag.
Højskoledag
Lørdag den 7. maj kl. 10.00 til 16.00 på Højskolen Marielyst, 130 deltog.
Formiddagskaffe og sang fra Højskolesangbogen foregik i spisestuen.
Valgmuligheder både formiddag og eftermiddag mellem almindelig seniordans, danse med større udfordring eller foredrag.
Fro kostbuffet, eftermiddagskaffe og fælles afslutningsdans for alle.
Foredragene var "mini fuglestemmekursus med Simon Vikstrøm og "40 billeder, du bør kende" med Hans Jørgen Møller.
Forårsstævne i Nørre Alslev
Lørdag den 6. februar kl. 13 - 17
130 dansere fra hele regionen deltog i et rigtig godt dansestævne i en dejlig lys hal med et godt dansegulv.
Anne Madsen fra Sakskøbing og de tre lokale ledere, Conni Hassing, Elin Andersen og Else Zachodnik ledede danse
Landsforeningens Nytårskur
til Skærbæk, 04.01 - 08.01. 2016
5 dage for bare 2.995 kr.
Vi var 20 (ud af 120) deltagere fra vores region og var enige om, at det var nogle utrolig gode dage. Blev hentet og bragt i Nykøbing og Nakskov.
Julebal
På ”LANDSBYEN” i Våbensted
Den 27. november 2015
Kl. 11:30 – 17.00
Masser af dans bl.a.:
♫ Operette Medley ♫ Feuerfest ♫ Radetsky Marsch
♫ Vals på linje ♫ Annenpolka ♫ og selvfølgelig
en hel masse gode juledanse og - sange ♫
Efterårsstævne i Nykøbing Falster
Søndag den 25.10.2015. Vi var 146 deltagere.
Reventlowstævnet den 26.08.2015
Der var 110 deltagere, lidt flere end sidste år. Det var en fin start på dansesæsonen.
Se billeder sidst i billedalbummet.
Højskoledag på Højskolen Marielyst
16.05.2015 blev i gen i år en rigtig god dag. Vi var 133 deltagere, - det er det, vi højst kan presse ind.
Efter en kop formiddagskaffe havde vi en hyggelig sangtime, hvor vi også fik et par numre af Jan Borre og Peter Søvad. Der var herefter valgmuligheder mellem almindelig seniordans, roundanse, som var valse, og foredrag. Det skulle have været om Marie Gruppe, men på grund af sygdom blev det i stedet et foredrag om Beatles.
Som sædvanlig fik vi en dejlig frokostbuffet og derefter var der igen tre valgmuligheder: Almindelig seniordans, rounddanse, twosteps, og foredrag om højskolesangen og det folkelige gennembrud.
Kaffe og kage manglede ikke og til sidst dansede vi alle i den store sal, - det gik selvom pladsen var trang.
Stævnet i Sakskøbing den 28.02.2015 blev som sædvanlig en rigtig god eftermiddag. Det er et stort arbejde for Sakskøbingdanserne at stille op til os alle, men alt klapper og er i orden. Kaffe og lagkage mangler ikke og en masse gode danse fuldender stævnet. Dagens undervisere var: Anne Madsen, Kirsten Pedersen, Aase Pedersen, Astrid Johansen og Birte Jakobsen
Alle gode gange tre
Regionen havde inviteret til nytårsfest "På hat med nytåret" i Landsbyen i Våbensted den 16.01.2015. Festen var meget hurtigt udsolgt, 90 deltagere, længe før jul. Der var udvist stor opfindsom i valget af hatte, som jo var adgangstegnet. Det blev en fin dag med rigtig god mad, sange og en masse gode danse ledet af Anne Madsen, Anni Kristiansen, Birte Jakobsen og Astrid Johansen.
Stævner 2014
Efterårsstævne den 25. oktober
i Nykøbing Falster i Hal 3,
fra kl. 10.30 til 16.30.
Vi var 136 samlet til et rigtig godt dansestævne.
Hallen havde sørget for bordopstilling, der skulle have været lidt anderledes, så vi havde haft mere danseplads. Men med god vilje og det sædvanlige gode dansehumør gik det dog fint.
Elly Hansen, Else Zachodnik, Aase Petersen, Birte Jakobsen og Astrid Johansen ledede dansene. Selvfølgelig ikke de sværeste, så vi dansede ikke mindre end 27 danse.
Hotel Falster stod for forplejningen. Bordene var flot dækkede, da vi kom, vi fik en dejlig buffet og senere kaffe og lækker lagkage.
Musikanlægget med mikrofon virkede perfekt. Fint når lyden kommer fra loftet midt i hallen.
Sommer-madkurvs-seniordansedag
i det gamle ridehus i Reventlowparken på Lolland onsdag den 27. august 2014 fra 10.30 til 17.00.
92 dansere og ledere havde fundet vej til Reventlow denne skønne sensommerdag.
Bordene var smukt pyntede med grønne grene med røde bær, og der var fra starten en rigtig god stemning.
I sommerens løb havde vi hverken glemt at synge, at lede dans eller at danse, så vi nåede utrolig mange fine danse i de tre gange 1 1/2 time, hvor der blev danset.
Der var god tid til frokosten, så der var mulighed for at gå en tur i den smukke park for blandt andet at se de spændende skulpturer, der netop var udstillet.
Dagen var bestemt en succes, som kalder på gentagelse til næste år.
Højskoledagen på Højskolen Marielyst den 3. maj 2014 var som sædvenlig en god dag.
Med 140 deltagere var det en udfordring at få det hele til at gå op. Heldigvis blev der en god fordeling mellem foredrag, danse med udfordring og almindelig seniordans. Fantastisk at det var muligt at lære hele Second Waltz og hele Rose of My Heart i løbet at blot en time. Og helt utroligt, at vi formåede at danse så mange i den store sal den sidste time. Der var trangt, men der var masser af god vilje, - så det gik.
Stævnet i Sakskøbing
lørdag den 22. februar 2014, havde 118 deltagere.
Det blev en rigtig god dansedag med god stemning, dejlig kaffe og lagkage og masser af dans.
Nytårsfest: ”På hat med Nytåret”
”Landsbyen” i Våbensted den 3. januar 2014. Vi var 79 deltagere.
Efter velkomsten gik vi til bords. Vi sang en velkomstsang og vi fik en meget fin stor lakseforret og derefter nytårsbuffet, bestående af to slags kød, flere slags kartofler, jordskokker og salatbuffet.
Så var der ellers gang i dansen, som Birte Jakobsen og Astrid Johansen ledede. I en pause var der kaffe og kransekage.
Mere dans og flere sange.
Alle var vist enige om, at det var en rigtig god dag.
Efterårsstævne i Nykøbing F.
Vi var med stævnet med til at fejre Aktiv Fritids 25 års jubilæum
lørdag den 26. oktober 2013.
Stævnet begyndte kl. 10.30 og vi, 171 seniordansere, dansede i halvanden time. Kl. 12.00 fik vi en dejlig buffet.
kl. 13.00 kom så 48 standarddansere, som også går til dans i Aktiv Fritid.
Som noget helt specielt var der indlagt en opvisningsdel fra kl. 13.00.
Der var 73 betalende gæster til denne del, samt nogle flere, som kom lidt senere.
Seniordansere og standarddansere skiftedes til at vise hver vore yndlingsdanse.
Det startede meget flot med en fælles indmarch for alle, hvorefter der blev danset i mindre grupper.
Derefter var der kaffe og lagkage, som Aktiv Fritid var vært ved, for alle dansere og gæster.
Der blev så budt op til Les Lanciers. Mon ikke ca. 150 - 200 deltog her? Meget festligt! 🙂
Dagen sluttede med almindelige seniordanse igen og tak for en god dag.
Der ligger fire billeder fra stævnet som de første i "Mit fotoalbum".
Højskoledag på Marielyst
Den 20. april 2013, kl. 10.00 - 16.00
140 friske dansere fra København, Næstved, Nakskov, Rødby, Sakskøbing, Toreby, Nørre Alslev, Møn, Nykøbing og Væggerløse deltog.
Der var som sædvanlig valgmuligheder både formiddag og eftermiddag mellem foredrag, lette danse eller Flagermuskvadrillen og danse med udfordrig. Så der var noget for enhver!
Birte Jakobsen, Aase Pedersen, Else Zachodnik, Elly Hansen, Jytte Breitenstein og Astrid Johansen underviste.
Vi indledte 2013 med stor fest:
"På hat med nytåret"
i Landsbyen i Våbenstedfra kl. 11.30 til 17.00
Alle var mødt op med flotte, sjove, elegante, fantasifulde, høje, brede, små og bittesmå hatte og det gode humør, så stemningen var fin fra start.
Det var fint dækket op og nyårspyntet.
Da alle var bænket og havde fået købt drikkevarer kom forretten, en lækker stor lakseanretning, på bordet. Derefter var der buffet med kalvesteg, flæskesteg, tre slags kartofler, tre slags salat, grønsagsterrine og to lækre sovse.
Som sædvanlig var der nogle rigtig gode sange.
Efter spisningen kom dansen i gang.
"Landsbyen" har et flot danseparketgulv.
Vi fik danset selvfølgelige de festlige wiener- /selskabsdanse: Radezky Marsch, Vals på Linie, Les Lanciers, Annen Polka samt andre gode danse under ledelse af Birte Jakobsen,
Bodil Løkke og Astrid Johansen.
I en pause var der kaffe med kransekage, tre slags småkager samt chokolade.
Er rigtig vellykket nytårsfest med 92 deltagere, lige hvad vi kunne være i "Landsbyen".
Vinterstævne i Sakskøbing
Søndag den 24. februar 2013, kl.13.00 - 16.30
Der var 113 deltagere, der havde en rigtig god danseeftermiddag.
2012
Efterårsstævne i Nakskov Idrætscenter
17. 11. 2012 kl. 10.30 til 16.00
Der var 124, flot tilslutning, til et hyggeligt og godt stævne.
Flot var der pyntet op med efterårets sidste bær, blomster og grene!
Vi fik danset en masse gode danse, kyndigt ledet af Else Zachodnik, Bodil Løkke, Elly Hansen, Aase Pedersen, Astrid Johansen og Birte Jakobsen.
Vi fik fint smørrebrød og kaffe og kage.
Billeder fra stævnet er til sidst i "album"
Der var stævne i Idestruphallen,
Kirkevej 19, 4872 Idestrup
Søndag den 14. oktober 2012 kl. 13.00 til 17.00
113, heraf 9 danseledere, deltog i en dejlig danseeftermiddag. Idestrup Forsamlingshus stod for kaffe med boller og æblekage.
Højskoledagen den 28. april 2012
havde 120 deltagere.
Som vanligt en rigtig god dag.
Den 4. februar 2012: Stævne i Nakskov
Der var 146 tilmeldte, men stævnet måtte desværre aflyses p.gr. af vejret.
2011
Festlig fredag.
Den 11.11.11 kl.11.11
i Bangs Have i Maribo blev Dansk Sniordans' 25 års jubilæum fejret.
141 dansere ville være med til at fejre jubilæet.
Det blev et brag af en fest.
Vi startede med et glas champagne og velkomst ved formand Bodil Løkke.
Det var god stemning fra start.
Rammerne var også meget fine.
Hyggelige lokaler, hvor det var dejligt at sidde og spise i havestuen, hvorfra man kunne se ud over Maribo sø til Klosterkirken på den anden side.
Maden, som blev serveret ved bordene,
var meget lækker.
Underholdningen skulle være en overraskelse.
Det viste sig at være fantastisk, festligt, folkeligt og fornøjeligt fra Fejø. Friske, fyrige, farverige, farlige og frække (for få for frække) syngepiger, der fyrede godt op under os.
Dansen foregik i et tilstødende lokale.
Der var lidt lidt plads, men det var jo en anderledes fest, - ikke et stævne.
Med god vilje, og det var der masser af, gik det ganske godt.
Dagen sluttede med lækker gullaschsuppe og afslutningssang som i selveste Royal Albert Hall.
Både den sang og de sange, vi sang ved middagen, er skrevet af Steen Damkjær og var de samme, som blev sunget ved Landsforeningens jubilæumsfest på Fuglsøcentret.
Søndagden 2. oktober 2011
var der dansestævne i Idestruphallen, Kirkevej 19, Idestrup
112 glade dansere dansede fra kl. 13.00 til 17.00.
Idestruphallen viste sig at være et rigtig godt sted at danse.
Dejligt trægulv, lyst og venligt.
Kaffe med boller og lagkage kunne ikke fås bedre.
Aase Petersen, Birte Jakobsen, Jytte Breitenstein, Bodil Løkke og Astrid Johansen ledede dansen.
Den 7. maj 2011 var der Højskoledag
på Højskolen Marielyst
Endnu en gang var der fuldt hus, 116 deltagere, til en indholdsrig højskoledag, hvor der denne gang var tre valgmuligheder både formiddag og eftermiddag. Seniordans, Les lanciers eller foredrag.
Det gav lidt bedre plads i seniordansesalen.
God stemning, god dag!
Forårsstævne i Nakskov
105 glade dansere nød et rigtig godt stævne i Nakskov
5 danseledere "kappedes" om at lede dansen.
Man mindedes sidste års stævne i Nakskov sidst i januar, hvor sneen forhindrede en stor del af danserne i at komme frem. Denne gang skinnede solen fra en skyfri himmel. Men det gjorde den også inde i hallen, hvor dansen nok er vigtig, men det sociale samvær tæller også højt.
Kaffen og lagkagen var med til at få snakken på gled i den lange pause.
Den 5. februar: Stævne på Ellekildeskolen, Sakskøbing.
Stor succes - 142 deltagere.
Bodil Løkke og hendes dansere havde linet op til et vellykket stævne.
Bodil bød velkommen, og vi startede traditionen tro med en sang.
Derefter brev alle traditioner brudt, idet vi skulle på gulvet tre og tre og begynde med en dans, som ingen kendte i forvejen. Men det gør vi nu!
Meget forfriskende.
Bodil havde hjælp til at lede dansen af Jytte Breitenstein fra Møn, Birte Jakobsen fra Nakskov, Astrid Johansen fra Nykøbing / Væggerløse, Ingrid Hansen fra Toreby samt Aase Petersen fra Rødby / Nakskov / Holeby / Maribo.
Som sædvanlig blev der danset rigtig mange gode danse, og vi sluttede dansen lige så utraditionelt, som vi begyndte, med en vals, som ingen kendte i forvejen.
Sange manglede heller ikke i løbet af dagen.
Smørrebrødet fra Sukkertopper var over al forventning!
Ellekildeskolen er et godt sted at være. Godt gulv at danse på. Hyggeligt lokale, med dejligt lysindfald, så vi ikke var i tvivl om, at solen brød frem og omdannede en grå vinterdag til en herlig (næsten) forårsdag.
Stort stævne i Rødbys
øndag
den 7. november 2010
Deltagerantallet kunne igen slå alle rekorder. 140 var til et godt stævne, hvor danseforeningen "Let på tå" havde haft et stort arbejde med at pynte fine borde, og Bodil igen, igen havde lavet en meget fin blomsterdekoration.
Der blev danset mange gode både af de gode gamle og lidt nyere danse.
Aase Pedersen, Bodil Løkke, Birte Jakobsen, Marie Dyrløv, Jytte Breitenstein og Astrid Johansen ledere dagens danse.
-------"""-------
Vellykket dansestævne i Nykøbing Falster den 25. september 2010
Den nye hal bestod prøven.
110 seniordansere fra hele Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland var lørdag den 25. september samlet til stævne i Nykøbing Falster, hal 3.
Et flot fremmøde i betragtning af, at dansesæsonen kun lige er begyndt og indbydelserne knapt var kommet ud til alle.
Og den nye hal bestod med topkarakter.
Smuk, lys og med perfekte lydforhold. Musikken lød som den skulle, og man kunne samtidig høre, hvad der blev instrueret i mikrofonen.
Nykøbingdanserne havde sørget for at dække op med røde og blå servietter og pynte op med georginer, som også prydede indbydelsen. Midtvejs i stævnet skulle der nydes en kop kaffe og cafeteriaets lækre lagkager.
Det blev en rigtig god dag for danserne og de fire instruktører, Birte Jakobsen, Jytte Breitenstein, Aase Pedersen og Astrid Johansen, som skiftedes til at lede dansen.
Der blev sunget og danset, kredsdanse, pardanse, rækkedanse og meget mere med mange partnerskifte, så alle de blå fik danset med alle de røde. For det er nemlig et af systemerne i seniordans, at man danser røde og blå og skifter partnere mange gange i løbet af hver enkelt dans.
Der var en fin stemning, og sjældent har man nået at danse så mange danse, 26!, på en eftermiddag.
Højskoledag på
Højskolen Marielyst - for aktive seniorer
lørdag den 10.04.2010
Der var 110 til højskoledag, en dejlig solskinsdag, i Højskolens skønne lokaler.
Ikke mindst danselokalet er rigtig fint lyst med udsigt ud over parken.
Desværre kan der ikke være flere, end vi var. Der skulle endda god vilje til at få dansen til at fungere, men det gik ved hjælp af positive dansere og ledere.
Dagen startede med formiddagskaffe, en sang og velkomst i spisestuen ved forstanderparret Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller, samt Astrid Johansen fra Region Syd for Strømmen.
Derefter delte vi os til et spændende foredrag ved
højskolelærer Pia Dahl: Springisandur: Fra nord til syd på hesteryg i Island, eller til dans i salen.
Kl. 11.30 - 12.30 var det tid at røre stemmerne i en sangtime med Pia Dahl. Der blev sunget både nyere og gammelkendte senge.
Frokostbuffeten derefter var som sædvanlig rigtig god.
Efter frokost kunne vi igen enten danse eller høre foredrag om Nelson Mandela, en afrikansk helt ved forstander Hans Jørgen Møller.
Herefter var der eftermiddagskaffe, og vi sluttede af med endnu en gang dans.
Som sædvanlig var det en rigtig fin dag med deltagere både fra vores naboregion og fra Region Syd for Strømmen.
Det er dejligt, at vi på denne måde kan mødes "over Strømmen"
Dansestævne i Nakskov
- druknet i sne
Lørdag den 30. januar var der kaldt til stævne i Nakskov.
Der var 115 tilmeldte, og alt tegnede til en rigtig god lørdag.
Det var dog den dag, hvor Kong Vinter lagde sit jerngreb omkring Lolland, Falster, Sydjælland og Møn.
Al unødvendig udkørsel blev frarådet ikke en, men mange gange.
Alligevel mødte 54 op, fortrinsvis fra Nakskov, men endda også få fra Rødby, Maribo og Holeby. Der blev udvekslet mange gode historier om, det store udgravningsarbejde, alle havde haft for at komme af sted til stævne.
For de, der kom blev det en rigtig god dag.
Birte Jakobsen havde sørget for, at bordene var pyntet rigtig flot med blomster, sponseret af Tropehuset, efeu, mandariner, valnødder og rosiner. Der var smukke dækkeservietter, servietter og fyrfadslys.
Dansen blev dygtigt ledet af Aase Petersen fra Rødby, (godt klaret, at Aase kom fra Rødby!) og Birte Jakobsen
Der var masser af mad til frokost og masser af kage til kaffen, så ud over en dejlig dansedag, kunne man også få lidt "madpakke" med hjem.
Der blev trukket lod om de 16 blomster.
Alt i alt en givtig dag, hvor alle de, der ikke kunne deltage måtte hygge sig hjemme og nyde det flotte vejr.
Kommer du?
Svar per mail: bjakob@hotmail.dk
Nyeste kommentarer
03.08 | 09:43
Lise Roat, Rødby, kl14 - 15.30 sæson 15 september til og med 1. December. 2022
24.03 | 14:32
Dejligt billede fra vores sommerstævne iRewentlovparke...